Konference: Kompetenceopbygning i den digitale tidsalder

Hvordan ruster virksomheder og samfund sig til det markante gearskifte, der er behov for?  

I en tid med eksponentiel teknologisk vækst er det afgørende, at have fokus på kompetenceudvikling. I nye undersøgelser peges der på dette område, som det mest afgørende for at få succes med digital transformation.

Behovet for nye og mere effektive læringsprocesser er i kraftig vækst, og det samme er udbuddet af nye digitale værktøjer. Udviklingen er på den ene side drevet af teknologien og de nye muligheder, den skaber, og på den anden side af brugernes krav om personliggjorte og effektive løsninger, leveret med smartphones i centrum.

På denne konference, d. 28 februar fra kl. 09.30-15.30, vil vi se ind i krystalkuglen og lade os inspirere af fremsynede tænkere og af virksomheder, der er trådt i front på dette område.

I samarbejde med Triggerz vil vi gerne invitere dig til årets vigtigste konference i krydsfeltet mellem digital ledelse, HR og change management. Og vi tør godt love, at det bliver spændende!

Vel mødt!

Deltagergebyer: 1995,- ex. moms. Tilmelding er bindende.

Praktisk information

  • 09:30:00
  • Mogens Dahl Koncertsal
2019/02/28 09:30:00 2019/02/28 15:30:00 Europe/Paris Konference: Kompetenceopbygning i den digitale tidsalder Hvordan ruster virksomheder og samfund sig til det markante gearskifte, der er behov for?   I en tid med eksponentiel teknologisk vækst er det afgørende, at have fokus på kompetenceudvikling. I nye undersøgelser peges der på dette område, som det mest afgørende for at få succes med digital transformation. Behovet for nye og mere effektive læringsprocesser er i... Se artikel
https://dk-technologyconsulting.devoteam.com/vores-arrangementer/kompetenceopbygning-i-den-digitale-tidsalder/
Snorresgade 22, 2300 København

Program

Vi har samlet de allerbedste foredragsholdere fra ind- og udland!

Lars Frelle-Petersen, Direktør, Dansk Industri

__________________________________________________________________________

Peter Fox, Global Head of Digital Learning and Talent Technology hos Citi

Helt fra New York, har vi eksklusivt hentet Peter Fox fra Citi ind, for at holde oplæg. Citi, som er en af verdens største finansielle virksomheder er frontløber inden for anvendt machine learning, adaptive læringsplatforme og eksperimenter med anvendt neuro science. Peter Fox, kommer til Danmark for at dele Citi’s foreløbige erfaringer, successer og fiaskoer og dele sit billede på de næste par års udvikling.

Se med her, hvor Peter fortæller, hvad der er i vente.

_________________________________________________________________________

Mattias Krogh-Møller, Head of Learning & Development hos Novo Nordisk

Vi får også fornemt besøg af Mattias fra Novo Nordisk, som i den grad er en højaktuel case på en virksomhed i Danmark, der er helt i front med adaptive læringskoncepter til onboarding og til lederudvikling. Mattias Krogh-Møller, viser eksempler og deler sine tanker om fremtidig læringskultur, og hvad der skal til for at skabe en helt ny brugeradfærd.

__________________________________________________________________________

Anne Skare, Fremtidsforsker og provokatør

Anne Skare er af anmeldere kåret som en af Skandinaviens, og måske endda verdens, førende fremtidsforskere. Med skarp humor og markant viden, vil Anne indføre os i fremtidens samfund med overskriften: Fra Pedeller til Rebeller: Dygtighed, træning og evnen til at stinke.

Teaser på indlægget: Vi, der er voksne i dag, har lært at arbejde indenfor rammerne af industriel vækst. Vores jobs faldt indenfor administration, vedligeholdelse, regelstyring, pleje, reparation og udbygning. Vi tror på, at vi kan analysere og argumentere os frem til løsningerne. Den verden vores børn vokser op i er dog radikalt anderledes og med helt nye spilleregler. De skal ikke være små cocktailpølser i livets pølsefabrik. De skal være “rebeller fremfor pedeller”, kommer sandsynligvis aldrig til at gå på pension, og får brug for en god rygsæk på deres lange rejse ud i livet. Anne Skare fortæller levende og med masser af humor om fremtidens samfund, og hvad der skal til for at vores børn kommer til at klare sig godt, når de lander i det.

I januar glæder vi os til, yderligere, at præsentere udvalgte virksomheder, der kommer og deler deres erfaring omkring, hvordan de ved hjælp af kompetenceudvikling, er lykkedes med deres digitale transformation.

Arrangementet afholdes i samarbejde med

Kontaktperson

May-Britt Højgaard

Partner

devoteam