Skip to content

Offentliggørelse af årets nomineringer til ’Service Management-prisen 2019’

Det er en stor fornøjelse af offentliggøre årets nomineringer til ’Service Management-prisen 2019’.

Prisen gives til den virksomhed eller organisation, som har udmærket sig ved at gennemføre et service management-projekt med exellence. Der lægges vægt på den gode historie og de gode erfaringer, som kan bringes videre til andre, som står over for et lignende projekt.

De nominerede er:

Københavns Kommune

Koncernservice i Københavns Kommune har udviklet en ny serviceplatform for at gøre det nemmere at varetage de administrative opgaver decentralt, og for at øge optimering og at automatisere processerne internt i Koncernservice. Formålet er at understøtte yderligere effektiviseringer på det administrative område, og målet er en fuldautomatisk opgavevaretagelse, hvor det er muligt. Serviceplatformen har samlet set forbedret brugeroplevelsen for alle ansatte i Københavns Kommune.

Codan

RSA Scandinavia, som består at Codan Forsikring samt svenske TryggHansa har igennem længere tid opbygget et omfattende Service Catalog, hvor ikke kun tradionelle og komplekse it-ordrer kan placeres, men også end-to-end On/Off-boarding processer er fuldt tool-understøttet og med opdatering i CMDB. Alt sammen via én portal. Dette er sket oven på en i forvejen bred ITSM and beyond (HR, GDPR Risk m.m.) platform bestående HP Service Manager og HP Propel, med integrationer til flere og skiftende leverandører.

DSB

DSB har med deres SIAM implementering været meget ambitiøse omkring service management processerne og anvendelsen af ServiceNow, og arbejder fortsat målrettet med at optimere processer og dermed deres udbytte af ServiceNow platformen. DSB anvender derudover ServiceNow til andre forretningsområder, og har fortsat ambitioner for at anvende platformen til yderligere områder i deres it-organisation.

 

Vinderen bliver, traditionen tro, kåret på vores Service Management Netværksforum.